Hvad er stems? Sådan sender du dem rigtigt til mixning

Ordet stems bliver brugt om tre forskellige ting, og det koster folk tid. Nogle mener hele sangen færdigmixet. Nogle mener alle spor hver for sig. Nogle mener fem filer fra et tidligere samarbejde, hvor ingen helt ved, hvad der kan ændres bagefter. Jeg har fået sendt alle tre slags, og der er gået flere mails inden, vi var enige om, hvad vi talte om. Rutinen mangler i de fleste hjemmestudier. Det er ikke mangel på flid, det er bare et emne, ingen får lært fra sig. Så her er hvad en stem er, hvad den skal bruges til, og hvordan jeg vil have dem, hvis du skal sende mig en sang.

Hvad en stem faktisk er

En stem er et busspor. Du lægger alle trommene gennem én bus og eksporterer den bus som én lydfil. Det samme med bas, guitarer, synths og vokal. Tilbage står fem-seks filer, som tilsammen giver præcis det samme som dit hele mix. Spiller du dem samtidigt fra nul, har du stadig sangen.

Det er noget andet end en mixdown, som er én fil med alt i. Og det er noget tredje end en fuld multitrack-session, hvor hver mikrofon og hver synth ligger åbent. Stems sidder midt imellem. Der er nok frihed til at gribe ind uden at starte forfra, men ikke så mange spor, at det bliver en hel ny mixning.

Den klassiske fejl: koret i én fil

Den situation, jeg oftest bliver smidt ind i, ser sådan ud. En sang med kormonster, hvor koret ligger samlet i én fil sammen med resten, og pludselig skal et vers slettes eller en strofe rykkes. Det kan jeg ikke komme til uden at bygge om på hele mixet. Filen er færdig, og færdige filer kan ikke skilles ad igen.

Så skal korets indgang trækkes 40 millisekunder frem, så det rammer beatet. Det er der, stems redder dagen: jeg ligger vokalstemmen op over resten, flytter indgangen, og sangen er i huset på en halv time. Med én mixdown var den samme rettelse blevet en eftermiddags genopbygning.

Sådan sender jeg selv stems

Jeg bygger mig selv fem busser: trommer, bas, guitarer, synths og vokal. Alt det, der ikke passer ind, kommer i en sjette bus med navnet “resten”. Sådan her leverer jeg dem, når en kunde skal videregive dem:

• WAV-filer, 24 bit, samme samplerate som projektet
• filnavn med sangtitel og busnavn, fx “Sommervej_trommer.wav”
• alle filer starter ved 0.00 og varer hele sangen
• ingen limiter eller plugin på masterbussen
• maksimalt niveau omkring -1 dBTP

Det vigtigste punkt er det om masterbussen. Exporterer du stems med limiter på, har hver fil allerede kompressionen og topdæmpningen fra dit hovedmix. Jeg kan ikke skrue det fra, og pludselig lyder mine valg anderledes end dem, du hørte, da du godkendte sangen. Exportér altid de rene busser.

Hvornår stems er nok

Min regel er cirka 24 spor. Under den grænse foretrækker jeg hele sessionen med lydfiler og en tekst med tempo, toneart og eventuelle notes. Det giver mig frihed til at flytte plugin og balance, og det tager ikke længere tid at åbne. Over den grænse bliver det uoverskueligt, og stems er det fornuftige kompromis.

Der er også situationen bagefter. Når et mix er godkendt, og det halve år senere skal bruges til en reklame uden syngen eller en kortere version, er stems den hurtige vej. En stem-godkendt rettelse tager mig typisk en time, og det koster en time. En ny mixning koster tre-fire. Det er den reelle prisforskel, og det er derfor, jeg beder om stems ved større produktioner.

Et par tal til sidst

Det var tallene: 24 bit, -1 dBTP, ingen plugin på masteren og filnavne, man kan regne ud. Er du i tvivl om din sang skal sendes som stems eller som hele sessionen, så spørg den, der skal mixe den. De fem minutter, det tager at skrive en filbeskrivelse, tjener du ind igen senere i processen. Og hvis du vil se, hvad der ellers sker mellem dine filer og den færdige sang, har jeg skrevet om forskellen på mix og master og om mastering til Spotify.