Spotify mastering: skal din master ramme -14 LUFS?

“Den skal være -14 LUFS, ellers skruer Spotify ned.” Den sætning dukker op, hver gang en dansk artist afleverer en sang til streaming. Første halvdel er rigtig nok som tommelfingerregel for Spotifys normale afspilning. Resten bliver tit misforstået.

Spotify oplyser, at tjenesten normaliserer afspilningen omkring -14 LUFS i Normal-indstillingen. Det er afspilningsniveauet, ikke et krav om at alle filer skal afleveres på præcis -14. En master, der ligger højere, bliver typisk skruet ned. Den mister ikke automatisk kvalitet af den grund. Hvis du har mast limiteren hårdt for at nå tallet, er den dynamik til gengæld allerede væk, før Spotify får filen.

Jeg synes derfor, det er en dårlig idé at vælge mastering ud fra én måleraflæsning alene. Måleren kan fortælle noget om niveau. Den fortæller ikke, om omkvædet føles større end verset, eller om stortrommen stadig slår igennem.

Hvad sker der med en høj master?

Forestil dig to versioner af samme popmix. Den ene måler -14 LUFS og har plads omkring transienterne. Den anden er presset til -8 LUFS med en limiter. Ved normaliseret afspilning vil den høje version blive skruet ned. Den spiller ikke seks dB højere for Spotify-lytteren; den spiller omtrent på samme gennemsnitsniveau, men med mindre bevægelse i lyden.

Det betyder ikke, at alle sange skal være stille eller dynamiske på samme måde. Tæt elektronisk musik kan tåle en anden behandling end en akustisk ballade. Men hvis limiteren får stortromme, vokal og bas til at kæmpe om hvert slag, bør man høre det valg i kontekst, ikke bare se et højere tal.

Spotify anbefaler også at holde true peak under -1 dBTP. Hvis masteren er højere end -14 LUFS, anbefaler tjenesten under -2 dBTP for at mindske risikoen for forvrængning, når lydfilen kodes til streamingformater. Det er teknisk loft, ikke en opskrift på en bestemt klang.

Sådan kontrollerer jeg en Spotify-master

Jeg lytter først til hele sangen. Derefter tjekker jeg niveau og true peak efter den sidste limiter, ikke før. En måling af omkvædet alene kan ikke erstatte en integreret måling af hele nummeret. Og en almindelig peakmåler viser ikke altid de toppe, der kan opstå mellem samples efter kodning.

Inden eksport lytter jeg særligt efter tre ting, der ofte afslører for hård behandling: anslaget på stortromme og lilletromme, vokalens s-lyde og om bassen holder sig rolig i de tætte passager. Så sammenligner jeg masteren med mixet ved nogenlunde samme lydstyrke. Hvis den højere version kun vinder, fordi den er højere, er sammenligningen ubrugelig.

Min rækkefølge er enkel. Først skal mixet fungere. Så vælger jeg, hvor meget tæthed sangen har brug for. Til sidst kontrollerer jeg LUFS og true peak og lytter igen ved lavere afspilningsniveau. Det sidste trin afslører ofte, om vokalen stadig er tydelig, når man ikke spiller højt.

Én masterfil, ikke en Spotify-special

Du afleverer normalt én højopløst stereomaster til distributøren. Jeg vil ikke lave en særskilt version med et bestemt LUFS-tal, medmindre der er en konkret grund til det. Platforme og afspilningsindstillinger varierer, og Spotifys Normal-indstilling er ikke den eneste måde, nogen kan lytte på.

For danske artister betyder det, at masteren skal holde sammen på mobilhøjttaler, hovedtelefoner og almindelig streaming. En hård limiter kan få sangen til at virke tæt i studiet, men den kan også gøre vokalen trættende og trommerne flade efter flere gennemlytninger. Det er ikke en gevinst, hvis måleren ser pæn ud.

Hvis du vil have mig til at færdiggøre lydfilen, kan jeg stå for mastering eller tage både mix og mastering. Arbejdet foregår online for musikere i hele Danmark. Prisen afhænger af materialet og opgavens omfang, og jeg aftaler den, før jeg går i gang. Du kan læse om musikproduktion fra demo til færdig sang eller skrive om projektet via kontakt.

Spotifys tal er nyttige, når man ved, hvad de beskriver. De beskriver ikke, hvor godt din sang er. Lad øret afgøre, om limiteren hjælper nummeret, og brug måleren til at fange tekniske problemer før upload.